Log ind Opret bruger
Laurids Pedersen
Astrolog
5.0000
Rang: Diviner (Admin)
Tilmeldt: 02.04.2009
Posts: 1
Divination - Tarot, Horoskop, Pendul, Ønskekvist, Håndlæsning, Clairvoyance, Kaffegrums, Fuglevarsler, mange metoder til at læse fremtiden. Selv om man oplever, at det virkelig er pendulet, der bevæger sig af sig selv, er det kun når man holder det i hånden, i en krog hænger det stille. Tarotkort og horoskop skal tydes, de siger ikke noget af sig selv. Der er ganske vist tydningsregler, men de er fleksible, og forsøg på at bevise deres objektive værdi har vist forbavsende lidt succes. Horoskopet opstilles dog på et utvetydigt astronomisk grundlag, og kunne opfattes som det mest videnskabelige. 

Fup og overtro? Somme tider, ja, men det interessante er, at udøverens evner tilsyneladende er afgørende for resultatet. Meget tyder på at alle mennesker i et vist omfang besidder evnen til at forudsige. Jeg læste for år tilbage bl.a. "psykisk Forskning bag jerntæppet" (Ostrander & Schroeder 1972), hvor ingen af forsøgspersonerne havde særlige psykiske evner, men alligevel kunne "gætte" det rigtige af fem kort en anelse bedre end tilfældigt, men alligevel så signifikant, at tilfældet kunne udelukkes.

Jeg tror de fleste divinere oplever, at deres teknik virker, og at de ikke blot projicerer det svar, som de på et eller andet plan godt kender. For et godt resultat må man vel også tro på det, man gør. 
Laurids

Lars Steen Larsen

5.0000
Rang: Diviner (Admin)
Tilmeldt: 26.04.2009
Posts: 2
Kære Laurids,
 
Der findes mange divinationsteorier, og din er jo også et bud. Den er før øvrigt både videnskabelig i sin forklaring og rationalistisk for så vidt, du henviser til noget empirisk forskning omkring intuition.
 
Omvendt er jeg helt uenig i, at fx. vore computertydninger ikke er er ‘tydning’. Det vil det altid være, fordi du ikke kan slå et horoskop op i en bog og så læse tydningen. Du kan kun slå en række delelementer op som fx. planeter i tegn eller huse i de mange kogebøger. Vægtningen i fx. elementer er derfor en tydning. En undtagelse er muligvis de såkaldte indiske palmebladshoroskoper, hvor der i det mindste er mellem 4-6 hits. Her finder man i princippet klientens horoskop blandt tusindvis af horoskoper (palmeblade) og læser op. Der findes også megen divination, der ikke skal tydes individuelt, fx. numerologi eller et (tibetansk) spådomsystem, hvor man kaster terninger. Antal øjne viser svaret, og man læser så op fra en tekst, hvad øjnene betyder. 
 
Jeg synes, dit indlæg er et fint oplæg til en diskussion. Jeg vil skrive noget om, hvad den akademiske forskning har fundet ud af omkring divination. Noget kan man sige, selv om emnet er uhyre kompleks at forske i, og mange har opgivet at gøre det.

Hvad jeg skriver, skal måske være en blog. Hvad synes du?