Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 37 in /var/www/divinersclub.com/public_html/functions/urlparser.php on line 7


I denne tråd om divination kan man læse, at divination (spådomskunst) afspejler et samfunds epistemologier, dvs. de værdier, synspunkter og diskurser et samfund eller en kultur har. En diskurs er, hvad man offentligt taler om. På sin vis er det jo ganske naturligt, at astrologi og anden divination afspejler, hvad der foregår i samfundet. Divination er en afspejling af det omkringliggende samfund.

I det følgende vil jeg beskrive astrologien herhjemme siden ca. 1970 og sætte den i relation til, hvilken type samfund vi lever i. 

Til næste år er det 50 år siden, jeg begyndte på astrologien, og det er jo klart nok, at jeg hermed har oplevet forskellige faser i astrologien. Det gælder både form og indhold. I enten 1978 eller 1979 var jeg på besøg i I.C. Instituttet. Her var en række af datidens astrologer tilstede som f.eks. Birthe Kirk, Sven FF Svenson, Finn Thorsen og Gilbert Tjørnum. Det, som slog mig, var den seriøse måde, de omtalte astrologien på. De tilstedeværende agerede nærmest som videnskabsmænd, og alle kommunikerede eksakt og rationelt. Dengang var der mange, der opfattede astrologien som videnskabelig funderet, og den blev behandlet som sådan. Samtidig var det en tid, hvor videnskabsmænd kunne optræde i fjernsynet en lørdag aften bl.a. i underholdningsprogrammer. Som alle ved, blev de første mennesker landsat på Månen i 1969 i forbindelse med Apollo 11-programmet. Videnskaben, og især naturvidenskaben, havde opnået sin måske største triumf. Så vi ser her, hvordan astrologien afspejlede tidens ånd, der i høj grad var en videnskabelig ånd.

I slutningen af 1970´erne og op gennem 1980érne blev den traditionelle astrologi, der var rimelig skæbnebetonet, men som også indeholdt psykologiske elementer, suppleret med en mere psykologisk orienteret astrologi. Det var især astrologerne Stephen Arroyo og Liz Green, der gennem deres bøger bragte dette nye element ind i det danske miljø. For begges vedkommende blev en persons karakter hans eller hendes skæbne. Ved at arbejde med sig selv, hovedsageligt gennem adfærdsændring, kunne man påvirke, hvad der skete i ens liv. Denne form for astrologi, der har rod i den amerikanske humanistiske psykologi, er stadig meget udbredt. Især Arroyo arbejdede meget med transitter, der bliver til perioder, hvor man indser, at ændringer i ens liv er nødvendige. Analyserer man Arroyos værker i dybden, dukker der et stærkt social-darwinistisk element op. Det er tilpasning til ydre relationer, der skaber god overlevelse. Liz Green er en mere traditionel psykologisk analytiker, da det er den indre psykologiske oprydning, der skaber forbedrede livsvilkår. Man kan sige, at i 1970erne og 1980erne kommer der mere fagpsykologi ind i astrologien.

Omkring 1990 fik to nye typer astrologi vind i sejlene herhjemme, nemlig den esoteriske astrologi og øjebliksastrologien. Den esoteriske astrologi er kendetegnet ved, at man skal udvikle sig, lære noget og blive mere bevidst. Der er forskellige former for esoterisk astrologi, også kaldet udviklingsastrologi. Der er også flere former for øjebliksastrologi, der alle er karakteriseret af meget eksakte analyser og konklusioner. Denne form for astrologi er i sin essens også en videreudvikling af renæssancens astrologi.

Midt 1990ére og tiden frem
Omkring 1994-1995 skete der et skift i hele miljøet. Astrologien blev efter min mening kedelig på den måde, at foredrag og konferencer blev mere stive og uden egentlig deltagelse fra tilhørerne. I det astrologiske miljø forsvandt ikke kun den spontane deltagelse, men også de sociale elementer. I gamle dage i Ekliptika var det helt almindeligt, at mange fremmødte gik til den nærmeste bodega efter et foredrag. Der var dengang nogle dionysiske overtoner over astrologien.

Det samme skete på den højskole, hvor jeg underviste i filosofi. Vi lærere døbte dem fugleunge-generationen. Højskoleeleverne sad nu som fugleunger med åbne næb, der skulle fodres, uden selv at komme med indslag, vinklinger og bemærkninger. Det blev til ren forelæsning, og det var kedeligt. Midt 1990érne kaldte jeg dengang på højskolen for ´cool-café-kulturen´. På københavnske caféer kunne man se ikke så få sidde alene ved et bord og se cool ud.

Konkurrencestaten og velfærdssamfundet
I 2011 udgav Ove Kaj Pedersen bogen ´Konkurrencestaten´. Hans teori er, at i slutningen af 1800-tallet begyndte vi i Danmark at opbygge velfærdssamfundet. Det blev i 1970érne afløst af velfærdsstaten, altså hvor staten gennem en række konkrete love (paragraffer) sikrer den enkelte borgers velfærd. I 1990érne bliver velfærdsstaten afløst af konkurrencestaten. Globaliseringen har betydet øget økonomisk konkurrence lande imellem, også indenfor EU, for at klare sig på verdensmarkedet. For at beskytte velfærdsstaten indføres konkurrencesamfundet, siger Ove Kaj Pedersen. Danmark som stat, virksomheder og de enkelte borgere skal op på dupperne og mange tiltag skabes, der skal opbygge vores konkurrenceevne. Det gælder f.eks. skolen, hvor hovedvægten lægges på at lære noget (uddannelse), og skolen skal i mindre grad være dannende. Pisa-test indføres sammen med en længere skoledag. Er man syg tilbydes ikke længere lindring og omsorg som i velfærdssamfundet og velfærdsstaten dage. Konkurrencesamfundet ønsker, at de syge, arbejdsløse og andre skal vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Dagpengeperioden blev nedskåret fra 4 til 2 år, ingen under 40 år kan få førtidspension, der lægges loft over kontanthjælpen, syge skal arbejdsprøves og i ressourceforløb skal enhver arbejdsevne blotlægges.

Ove Kaj Pedersen argumenterer for, at vi gennem konkurrencestatens nye regler og livssyn har kunnet bibeholde vores velfærdssamfund. Han roser Danmark og Sverige, men kritiserer USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. De er også gået over til konkurrencestaten, men har ikke formået at tage hånd om de svage i samfundet. Svage i Danmark og Sverige har fået det lidt dårlige, men det er slet ikke sammenligneligt med de nævnte lande. Her er der blevet langt større forskel mellem rige og fattige. Ove Kaj Pedersen er dog ikke længere så optimistisk omkring konkurrencestaten. Han har angrebet den siddende venstreregering og Lars Løkke hårdt. Han siger direkte, at ´Løkke står i spidsen for en rå, visionsløs og teknokratisk konkurrencestat.
´
Astrologiens herrer.
I det forrige beskrev jeg, hvordan den cool-café kultur slog igennem i 1990érne og påvirkede astrologien. I dag forstår jeg bedre, hvad der skete. Det var ganske enkelt starten på konkurrencestaten med alle dens implikationer: man skal klare sig selv, optimere sig selv og udvikle sig selv, så man kan følge med og gøre det godt på arbejdsmarkedet.

Dogmet om, at man skal udvikle sig hele tiden i konkurrencestaren, er klart afspejlet i den esoteriske astrologi, der konstant taler om udvikling. Man kan derfor analytisk konkludere, at denne form for astrologi vil klare sig bedst. Den afspejler det nuværende samfunds værdier og krav.

Den traditionelle astrologi blandet med den humanistiske psykologi (Liz Green, Stephen Arroyo o.a.) vil klare sig næstbedst, da den tilbyder udvikling, men kun i mere moderat grad.

Den traditionelle vestlige astrologi samt øjebliksastrologien vil klare sig dårligst, fordi den ikke afspejler og imødekommer konkurrencestatens stigende behov for selvdannelse, selvoptimering og selvudvikling. 

Unge anno 2018/19
Sidst år var jeg inviteret til Christians Havns Gymnasium for at deltage i et seminar om astrologi på initiativ af elevforeningen. Der var fuldt hus. Tilstede var tre unge astrologer, som virkelig brændte for sagen. De brugte astrologen til mange emner. De tolkede fuldstændigt frit, men det var ikke uden nuancer. De brugte mest horoskopet på sig selv og forholdet til andre. Traditionelle astrologer var de ikke, men de var heller ikke esoteriske. De var individualistiske og en slags moderne eksistentialister, der søgte identitet. Om disse kan forny astrologien ved jeg, men håber det naturligvis. Her er et link til en af de unge astrologer:

https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/oskar-paa-19-aar-astrologien-hjaelper-mig-med-forstaa-mine-foelelser

De unge med deres spontane astrologi har en chance, fordi det moderne samfund ud fra andre sociologiske teorier er blevet til et stærkt individualistisk samfund med tvivl omkring, hvem og hvad man egentlig er. Men mere om en sådan sociologisk teori senere.

Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 37 in /var/www/divinersclub.com/public_html/functions/urlparser.php on line 7







Forskeren Philip M. Peek fremsatte i 1991 den teori, at divination er et folks epistemologi – baseret på forskning i Afrika, der er meget righoldig på divination. Hermed mener han, at divination afspejler den måde et folk tænker og erkender på, hvilket også kan kaldes for et episteme. Bag tænkning ligger der ofte nogle værdier og opfattelser (af verdenen, af familierelationer, af mand/kvinde, menneske/dyr etc.). Sagt lidt mere populært kan man også sige, at divination afspejler et folks livsfilosofi. Set fra en anden synsvinkel internaliserer et spådomssystem (divination) det omkringliggende samfunds epistemologi (eller livsfilosofi).
Skal denne teori overføres på et større samfund, og ikke bare en stamme som i Afrika, må man tage i betragtning, at et moderne samfund har flere subkulturer. Der er en mainstream-kultur samt diverse subkulturer. Spørgsmålet er derfor, om divination i mere komplekse samfund afspejler a) en mainstream-kulturs epistemologi eller b) en subkulturs epistemologi?

Astrologi og sex som en diskurs
Astrologi er i denne forbindelse et oplagt emne at afprøve hypotesen på. Der er udgivet særdeles mange astrologibøger, og samtidig har astrologien en meget lang historie helt tilbage til det gamle Babylon. Ved at kende til de historiske epokers epistemologi kan man undersøge, om de astrologiske tydningsbøger afspejler (internaliseret) den pågældende periodes fremherskende livsfilosofi. For at gøre en lang historie kort, er det min foreløbige konklusion, at teorien holder stik. Et par eksempler kan illustrere dette.
I den græske astrologi var Månen (Selene) både ægteskabet og hustruen. Venus var derimod eros, kærligheden og elskerinden. Astrologen Allan Leo (1860-1917) skriver også, at Månen skal vurderes, når man ser på ægteskab i et horoskop, men han skriver intet om, at Venus er elskerinden. I moderne astrologi ser man på Venus for ægteskab samt det syvende hus. Venus = ægteskab. Kærligheden er blevet til ægteskab. Kender man til grækernes og romernes ægteskaber, var det sådan, at de fleste ægteskaber var arrangerede. I selv de højeste cirkler var det tilladt for både mænd og kvinder at have elskende ved siden af ægteskabet, om end man gjorde sit for at holde det hemmeligt.  Man måtte altså godt give efter for den erotisk baserede tiltrækning (= Venus). Dette var derimod ildeset på Allan Leos tid i det victorianske engelske samfund.
I det hele taget er der ikke mange ord om sex i astrologibøger, før man kommer op i 70’ og 80’erne. Så det er først med den seksuelle frigørelse i 60’erne og især 70’erne, dette afspejles i astrologiske tydningsbøger. Der kommer en ny epistemologi ind i samfundet, også i mange andre lande, nemlig at en seksuel diskurs fører til en seksuel frigørelse. På dette punkt afspejler astrologien mainstream-kulturens nye livsfilosofi, om end med ca. 10 års forsinkelse. I det hele taget skal man regne med en forsinkelse på ca. 10-15 år, inden et nyt episteme, og dermed diskurs, i samfundet afspejles i astrologiske tekster eller anden divination.

Astrologi og psykologi
I 1960érne og 70érne kom der et stort boom i antal universitetsuddannede psykologer, dvs. cand.psych. Samtidig åbnede samfundet op for, at man også kunne tage ikke-akademiske uddannelser som terapeut. Man fik her et diplom på, at man havde taget en sådan uddannelse, f.eks. som gestaltterapeut. Senere er der kommet de såkaldte coachuddannelser til, hvor staten mig bekendt ikke blander sig. I USA, der må siges at være psykoterapiernes hjemland, har man registreret mere end 275 forskellige terapier/uddannelser. I USA skal man have en licens af den stat, man bor i, for at kunne praktisere psykoterapi.
I kølvandet på de mange uddannede psykologer og terapeuter begyndte astrologibøger nu at indeholde detaljerede psykologiske tydninger og ikke længere ret megen skæbne-tolkning. Mange astrologer talte allerede i 1970érne om, at et horoskop var et mentalt landkort, og mange anså det nu for upassende, hvis man tolkede et horoskop skæbnemæssigt. Især den amerikanske humanistiske psykologi havde gjort sit indtog i astrologien. Resultatet blev, at astrologi og anden divination adopterede og afspejlede det psykologiske episteme og diskurs i samfundet.
Lad os antage, nogle historikere i år 2150 vil forske i perioden fra ca. 1970-2000, men kun kan finde astrologibøger som kilder. De vil faktisk være i stand til at danne sig et billede af, hvad der skete med samfundet i omtrentlig denne periode. Det vil de, fordi astrologibøger afspejler et samfunds epistemologi.

Astrologi og Zarathustras religion
Religionen grundlagt af Zarathustra, også kaldes zarathustrianisme, zoroastisk religion, eller mazdaisme, integrerer astrologi i dens mellemste periode. Omkring det 9. og 10. årh. e.Kr. bliver det til en speciel form for astrologi. Her er nemlig de fem planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn sammen med de to måneknuder onde. Omvendt betragtes Solen, Månen og fiksstjernerne som gode. På den måde opstår der en ligevægt mellem de gode og de onde kræfter i astrologien. Faktuelt har zoroastisk astrologi hermed internaliseret en af den zoroastiske religions vigtigste dogmer, nemlig en dualistisk lære, hvor der her på jorden foregår en konstant kamp mellem gode og onde kræfter. Kampens resultat bestemmes af menneskets handlinger, der så at sige bliver tungen på vægtskålen. Teksterne giver selv den begrundelse, at de fem planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn har retrograde bevægelser (set fra Jorden), hvorfor de er uperfekte og hermed onde. Måneknuderne har altid en retrograd bevægelse.

Det vigtige er her, at zoroastisk astrologi afspejler den epistemologi eller livsfilosofi, der ligger i Zarathustras religion.


Den zoroastiske religion dyrkes stadig i hovedsagelig Iran. Ilden symboliserer verdens skabelse og er central i alle zoroastiske ritualer.Hvor ilden er, er templet også. 



Astrologi som en subkulturs epistemologi
Omtrent samtidig med den megen psykologi i astrologien kom der også megen såkaldt esoterisk astrologi. Denne from for astrologi er religiøs og betjener sig bl.a. af begreber som tidligere liv, reinkarnation, karma etc.  I de vestlige samfund er det kun et mindretal, der tror på dette, hvorfor denne form for astrologi afspejler en subkulturs epistemologi eller livsopfattelse. Det er klart nok, at hvis begreber som karma, reinkarnation etc. indgår i selve tydningen til klienten, ja, så skaber man en distance til mainstreamkulturen.

 (fortsættes i: Hvad er divination 3?). 

Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 37 in /var/www/divinersclub.com/public_html/functions/urlparser.php on line 7



Spådomssystemer (divination) finder man over alt, og der er næppe den kultur eller civilisation, der ikke har haft divination. Man kan finde officielle systemer, der ikke har haft meget til overs for divination, f.eks. er den officielle kristendom, jødedom og islam ikke så glade for spådomme. Fra statslig side har der endda været forbud, f.eks. i England eller Romerriget, i nogle perioder. I England var spådomme kvaksalveri, altså sidestillet med at en ikke-autoriseret læge udførte lægelige eller kirurgiske behandlinger. I Romerriget var påbuddet ikke rettet mod al divination, men f.eks. mod astrologi, fordi denne kunne bruges politisk. Og her er vi ved et emne, der er meget lidt udforsket, nemlig politisk brug af divination. I Tibet har man f.eks. et statsorakel i Nechung-klosteret, som Dalai Lama har brugt og sagt god for. Nogle mener, bl.a. rejsende englændere omkring 1905, at oraklets svar kunne være styret af politisk korrekthed. På billedet ses statsoraklet stadig i trance give sine beskeder og forudsigelse. Oraklet behøver ikke selv være lama, men det er under alle omstændigheder en person, der skal trænes til jobbet. Det er Nechung-klosteret selv, der udpeger egnede til jobbet.


En gåde for forskere
Emnet divination er uhyre komplekst at forske i og mange har opgivet at beskæftige sig med emnet. Der findes stadigvæk ikke en samlet teori, der ligesom kan forklare fænomenet. Hver gang man har en teori, kan man finde spådomsteknikker, og især dens kontekst, der viser, at teorien alligevel ikke duer. Et kontingent som Afrika er uhyre rig på divination og forskning herfra slå nok følgende fast:

Divination afspejler en tro på, at der findes en sandhed
Man kan måske mene, at dette lyder som en banalitet, men er det faktisk ikke. Mange teoretikere, især sociologer og filosoffer, beskriver den moderne kultur som postmodernistisk. Dette indebærer bl.a., at der ikke rigtigt findes en sandhed om noget, i hvert fald kulturelt. Der findes mange ’sandheder’, som hermed alle er relative. Nogle går endda så vidt, nemlig de såkaldte socialkonstruktivister, til at erklære, at det er den måde vi omtaler noget på, en såkaldt diskurs, der skaber sandhed. Således er sandhed konstrueret af sociale diskurser i en given kultur. Det er altså måden, vi omtaler og diskuterer noget på, der med tiden skaber ’sandheden’.

Set på denne måde er divination ikke udtryk for postmodernisme. Der er altså kulturelt set noget oldnordisk ved at arbejde med tarot, håndlæsning, astrologi, clairvoyance og meget andet. En diviner passer altså ikke ind i det postmoderne samfund med dets relativisering af sandhed. Det er mit indtryk, at en diviner ønsker at fortælle sandheden til en klient. Og klienten kommer til divineren for at få en sandhed om sig selv. Eller for at få nogle facts om fremtiden. Før postmodernismen var der modernismen, så er man i dag modernist, er man ikke længere moderne. Modernismen blev i sin tid båret frem af troen på en sandhed og de store fortællinger (om mennesket, historien kulturen etc.).

Divination er forbundet med healing
En anden erfaring fra Afrika er den, at divination er forbundet med healing, hvad enten denne er fysisk eller psykisk. Divination er forbundet med andet end healing, men healing er noget gennemgående. Med et moderne ord er al divination forbundet med terapi på en eller anden måde. Ordet terapi skal her forstås bredt. Det handler altså om, at klienten skal få det bedre. Det kan ske på mange måder, måske ved at klienten bliver klogere på sig selv, bedre kan bruge sine ressourcer eller helt banalt kommer til at tro mere på fremtiden. Det sidste er i sig selv terapi og en del af den såkaldte eksistenspsykologi. Det var for øvrigt Søren Kierkegaard, der skabte eksistenspsykologien, men måske mere om dette en anden gang.

Ret beset har astrologi f.eks. været knyttet til lægevidenskaben i mange århundrede. De medicinske professorer havde tidligere, op til ca. 1820 i Europa, også pligt til at undervise i astrologi i et vist omfang.

Divinationen retter sig, i hvert fald stadig i Afrika, både mod individet og mod det samfund, vedkommende er en del af. En spåmand kan derfor inddrage hele landsbyen i sin diagnose. Den dybeste årsag kan altså ligge i konflikter i landsbyen. Derfor er mange divinere i Afrika også mæglere. I 1992 i Gambia var jeg vidne til noget sådant. Et ungt par fra en landsby i udkanten af byen Banjul skulle giftes. De var allerede forlovede, men kvinden påstod manden havde været hende utro flere gange. Og det skulle kompenseres, hvis de skulle giftes. En marabout (spåmand) blev tilkaldt, og han slog fast gennem divination, at manden havde været utro, men at kvinden også en enkelt gang havde været det. Og han gav en temmelig nøjagtig beskrivelse af affæren. Kvinden indrømmede nu. Det udløste stor snak fra de to familier om en ny kompensation, bl.a. et pengebeløb og nogle forpligtelser. Hvad det endte med ved jeg ikke, men den pågældende marabout optrådte meget mæglende mellem de to partners familier. Min guide var også politimand og tolk, og da det trak ud, mente han, vi skulle videre.

Ifølge mange sociologer lever vi i det postmoderne samfund også i en stærk individualiseret kultur. Vi lever som individuelle individer og har hermed langt mindre forbindelse til familien, slægten og landsbyen end tidligere. Vi vil ikke sættes i bås af kollektive bestemmelser. Dette har den konsekvens, at healing (forbundet med divination) også bliver noget helt individuelt.

Divination adopterer et samfunds epistemer
Dette og andre punkter vil jeg skrive mere om en anden gang (del 2).