Hvad er Divination?


(del 2)


Divination som et folks eller samfunds epistemologi


Forskeren Philip M. Peek fremsatte i 1991 den teori, at divination er et folks epistemologi – baseret på forskning i Afrika, der er meget righoldig på divination. Hermed mener han, at divination afspejler den måde et folk tænker og erkender på, hvilket også kan kaldes for et episteme. Bag tænkning ligger der ofte nogle værdier og opfattelser (af verdenen, af familierelationer, af mand/kvinde, menneske/dyr etc.). Sagt lidt mere populært kan man også sige, at divination afspejler et folks livsfilosofi. Set fra en anden synsvinkel internaliserer et spådomssystem (divination) det omkringliggende samfunds epistemologi (eller livsfilosofi).
Skal denne teori overføres på et større samfund, og ikke bare en stamme som i Afrika, må man tage i betragtning, at et moderne samfund har flere subkulturer. Der er en mainstream-kultur samt diverse subkulturer. Spørgsmålet er derfor, om divination i mere komplekse samfund afspejler a) en mainstream-kulturs epistemologi eller b) en subkulturs epistemologi?

Astrologi og sex som en diskurs
Astrologi er i denne forbindelse et oplagt emne at afprøve hypotesen på. Der er udgivet særdeles mange astrologibøger, og samtidig har astrologien en meget lang historie helt tilbage til det gamle Babylon. Ved at kende til de historiske epokers epistemologi kan man undersøge, om de astrologiske tydningsbøger afspejler (internaliseret) den pågældende periodes fremherskende livsfilosofi. For at gøre en lang historie kort, er det min foreløbige konklusion, at teorien holder stik. Et par eksempler kan illustrere dette.
I den græske astrologi var Månen (Selene) både ægteskabet og hustruen. Venus var derimod eros, kærligheden og elskerinden. Astrologen Allan Leo (1860-1917) skriver også, at Månen skal vurderes, når man ser på ægteskab i et horoskop, men han skriver intet om, at Venus er elskerinden. I moderne astrologi ser man på Venus for ægteskab samt det syvende hus. Venus = ægteskab. Kærligheden er blevet til ægteskab. Kender man til grækernes og romernes ægteskaber, var det sådan, at de fleste ægteskaber var arrangerede. I selv de højeste cirkler var det tilladt for både mænd og kvinder at have elskende ved siden af ægteskabet, om end man gjorde sit for at holde det hemmeligt.  Man måtte altså godt give efter for den erotisk baserede tiltrækning (= Venus). Dette var derimod ildeset på Allan Leos tid i det victorianske engelske samfund.
I det hele taget er der ikke mange ord om sex i astrologibøger, før man kommer op i 70’ og 80’erne. Så det er først med den seksuelle frigørelse i 60’erne og især 70’erne, dette afspejles i astrologiske tydningsbøger. Der kommer en ny epistemologi ind i samfundet, også i mange andre lande, nemlig at en seksuel diskurs fører til en seksuel frigørelse. På dette punkt afspejler astrologien mainstream-kulturens nye livsfilosofi, om end med ca. 10 års forsinkelse. I det hele taget skal man regne med en forsinkelse på ca. 10-15 år, inden et nyt episteme, og dermed diskurs, i samfundet afspejles i astrologiske tekster eller anden divination.

Astrologi og psykologi
I 1960érne og 70érne kom der et stort boom i antal universitetsuddannede psykologer, dvs. cand.psych. Samtidig åbnede samfundet op for, at man også kunne tage ikke-akademiske uddannelser som terapeut. Man fik her et diplom på, at man havde taget en sådan uddannelse, f.eks. som gestaltterapeut. Senere er der kommet de såkaldte coachuddannelser til, hvor staten mig bekendt ikke blander sig. I USA, der må siges at være psykoterapiernes hjemland, har man registreret mere end 275 forskellige terapier/uddannelser. I USA skal man have en licens af den stat, man bor i, for at kunne praktisere psykoterapi.
I kølvandet på de mange uddannede psykologer og terapeuter begyndte astrologibøger nu at indeholde detaljerede psykologiske tydninger og ikke længere ret megen skæbne-tolkning. Mange astrologer talte allerede i 1970érne om, at et horoskop var et mentalt landkort, og mange anså det nu for upassende, hvis man tolkede et horoskop skæbnemæssigt. Især den amerikanske humanistiske psykologi havde gjort sit indtog i astrologien. Resultatet blev, at astrologi og anden divination adopterede og afspejlede det psykologiske episteme og diskurs i samfundet.
Lad os antage, nogle historikere i år 2150 vil forske i perioden fra ca. 1970-2000, men kun kan finde astrologibøger som kilder. De vil faktisk være i stand til at danne sig et billede af, hvad der skete med samfundet i omtrentlig denne periode. Det vil de, fordi astrologibøger afspejler et samfunds epistemologi.

Astrologi og Zarathustras religion
Religionen grundlagt af Zarathustra, også kaldes zarathustrianisme, zoroastisk religion, eller mazdaisme, integrerer astrologi i dens mellemste periode. Omkring det 9. og 10. årh. e.Kr. bliver det til en speciel form for astrologi. Her er nemlig de fem planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn sammen med de to måneknuder onde. Omvendt betragtes Solen, Månen og fiksstjernerne som gode. På den måde opstår der en ligevægt mellem de gode og de onde kræfter i astrologien. Faktuelt har zoroastisk astrologi hermed internaliseret en af den zoroastiske religions vigtigste dogmer, nemlig en dualistisk lære, hvor der her på jorden foregår en konstant kamp mellem gode og onde kræfter. Kampens resultat bestemmes af menneskets handlinger, der så at sige bliver tungen på vægtskålen. Teksterne giver selv den begrundelse, at de fem planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn har retrograde bevægelser (set fra Jorden), hvorfor de er uperfekte og hermed onde. Måneknuderne har altid en retrograd bevægelse.

Det vigtige er her, at zoroastisk astrologi afspejler den epistemologi eller livsfilosofi, der ligger i Zarathustras religion.


Den zoroastiske religion dyrkes stadig i hovedsagelig Iran. Ilden symboliserer verdens skabelse og er central i alle zoroastiske ritualer.Hvor ilden er, er templet også. 



Astrologi som en subkulturs epistemologi
Omtrent samtidig med den megen psykologi i astrologien kom der også megen såkaldt esoterisk astrologi. Denne from for astrologi er religiøs og betjener sig bl.a. af begreber som tidligere liv, reinkarnation, karma etc.  I de vestlige samfund er det kun et mindretal, der tror på dette, hvorfor denne form for astrologi afspejler en subkulturs epistemologi eller livsopfattelse. Det er klart nok, at hvis begreber som karma, reinkarnation etc. indgår i selve tydningen til klienten, ja, så skaber man en distance til mainstreamkulturen.

 (fortsættes i: Hvad er divination 3?).